Trail

Beskrivelse af Trail klassen

Trail er en kendt western disciplin. Hos DHE Træf udbydes den under samme navn, men med eget regelsæt, og med en blanding af traditionelle – og agility inspirerede øvelser. En sjov og anderledes måde at udfordrer sig selv og sin hest i et anderledes miljø. En bane bestående af forskellige opgaver der udfordrer ekvipagen både mentalt og fysisk, skal gennemføres ridende. Opgaverne tager udgangspunkt i opstillede hverdagssituationer og vil stige i sværhedsgrad og udfordringsniveau jo højere niveau der deltages på.

Typiske opgaver kan være broer, vipper, låger, skamler, diverse bom-øvelser, gardiner mm.

Trail er den ideelle udfordring til alle som vil tjekke samarbejdet mellem hest og menneske fra ryggen!

Målsætning

Trail er inspiration til hverdagen! Formålet er at miljø træne hesten og skabe et så stabilt samarbejde mellem hest og menneske som muligt. I trail ligges stor vægt på at hesten kan flyttes med bløde signaler, og manøvrere let og roligt igennem øvelserne mens den er lydhør over for rytterens signaler.

Der ligges vægt på at opgaverne kan udføres for lette hjælpere, og at hesten er afventende og mentalt velafbalanceret.

Tilgængelige niveauer

Trail Barn: 
Op til og med 10 år. Hjælper og/eller støtte hest på banen tilladt, oftest på 20x20m bane med 5-10 simple øvelser.

Trail Junior: 
Fra og med 11, til og med 13  år. Hjælper og/eller støtte hest på banen tilladt, oftest på 20x20 bane med 7-12 simple øvelser.

Trail Let:
For alle oftest på 20x40m eller større bane, med 6-10 øvelser.

Trail Middel:
For alle oftest på 20x40m eller større bane, med 7-11 øvelser.

Trail Øvet:
For alle oftest på 20x40m eller større bane, med 8-12  øvelser.

Trail Run „BASIC“ og „ADVANCED“:
Åben for alle.

Trail Run er klassisk Trail udført på en helt ny måde. den udbydes fra 2014 som en Basic og en Advanced klasse i hver 3 heats. Alle stiller op til start i den tilmeldte klasse, og herefter foregår Trail som et udskillelses-løb. For hvert ’heat’, bliver et antal sendt videre til næste runde. De 3 der er kommet tættest på, men ikke over, det antal point der skiller 1. og 2. heat, bliver oprangeret i første heat osv.

Der er typisk imellem 6 og 10 forhindringer pr. heat, med stigende sværhedsgrad. Forhindringerne bliver gradvist sværere og sjovere, jo højere heat ekvipagerne kommer op i.

Har du tilmeldt dig denne klasse, betaler du kun for en klasse, uanset hvor mange heats du gennemgår.

Regler

Generelle regler for Trail: 
Hesten skal være fyldt 5 år i kalenderår for at opnå rangering, heste som i kalender året fylder 4 kan deltage udenfor rangering. 

Det forventes, at ryttere udviser et grundniveau der sætter dem i stand til at håndtere hesten på banen, således at hesten mentalt er i stand til at være til stede i gennemførelse af øvelserne.

Udklædning er tilladt. Ja, faktisk opfordrer vi til det.

Specielle regler for Trail Run:
Heste må ikke have en støttehest med på banen i Agility Run.

Børn skal i Trail Run kunne håndtere hesten selv uden ”hjælper” på banen.

I Trail Run rangeres Open deltagere ikke separat.

I de højere heats er der kun en ekvipage på banen ad gangen. Disse gennemføres som de almindelige klasser, med en dommer og en ekvipage ad gangen.

Børn under 18 år skal bære ridehjelm - vi anbefaler til enhver tid brug af ridehjelm til alle!

Yderligere er generelle regler for DHE Træf gældende- læs mere her.
 

DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE:

  • EN EKVIPAGE KAN IKKE DELTAGE I BÅDE BASIC OG ADVANCED
  • DER KAN IKKE VIDEREKVALIFICERES FRA BASIC TIL ADVANCED
  • BASIC: ”Open” deltagere deltager udenfor konkurrencen
    (OPEN er instruktører/professionelle)
  • ADVANCED: her rangeres IKKE særskilt
  • ADVANCED: her kan opgaver med løs hest forekomme i heat 2 , og i heat 3 med løs hest i hele heatet
  • HESTEN må kun starte 5 klasser pr. dag I ALT på tværs af alle konkurrencer til Træffet
  • Starter du agility beregnes denne som en klase pr dag ud af totalen uanset om der viderekvalificeres eller ej. Det samme er gældende for trail
  • I Agility/trail Advanced heat 3 er der kun 1 hest på banen.

Programmerne/Banerne

Banerne offentliggøres på dagene, og for børn og junior offentliggøres dagen før klassens start.

Tips til gennemførelse af Trail

Det er en absolut fordel at hesten er nemt håndterbar, og lydhør overfor mennesket. Øvelser vil forekomme hvor hesten skal kunne flytte:
Fysisk tryk, eks. Stop, fremad, bakke, sidelæns, eller enkelte kropsdele som forpart eller bagpart.

Der vægtes præcision og mental balance hos ekvipagen.

August Septimius Krogh