Dressur

Vi er meget stolte af igen i år at kunne introducere nye dressurprogrammer, som er udviklet i et stærkt samarbejde mellem Pauline Preston, hestetræner og uddannet osteopat og Else Dalum, som blandt andet er uddannet DRF træner og har mange års erfaring indenfor dressur og undervisning.

Beskrivelse af Dressur klasserne

Anatomisk Dressurprogrammerne er klasser, hvor du rider traditionel dressur med stort fokus på anatomien i dit ridt. Klasserne er baseret på helt klassiske dressurprincipper. Der er fokus på lethed for hjælperne, enkelthed, smidighed i bevægelserne og at der udvises indsigt i hvordan hesten bruger sin krop bedst ud fra bygning og statur.

Grundstenene i Anatomisk Dressur-klasserne er:
• Evnen til at holde kroppen i balance og ligevægt
• Rene bevægelser (takt, smidighed, ensartet tempo m.m.)
• Evnen til at bevare ønsket form til niveauet
• Forståelse for hjælperne og rytterens indvirkning

Målsætning for klasserne

I Anatomisk Dressurklasserne lægges der vægt på at sammensætte øvelser og krav så rytteren hjælpes til at forholde sig til anatomien i dressuren. Der lægges også vægt på, at udvikle ekvipagernes forståelse for hestens fysiske rammer og opbygning.
Klasserne er opbygget sådan, at de følger hestens fysiske udvikling, og det prioriteres højest, at hesten bruger sin krop hensigtsmæssigt. I takt med at sværhedsgraden i klasserne bliver højere forlanges der mere af hestens muskelstyrke og smidighed.
Hele ridtet vurderes ud fra overordnede 2 parametre: Dressur og biomekanik og vurderes af 2 dommere med hver deres fokusområde. Dermed får du en vurdering af hvor langt du er i uddannelsen af din hest, både i øvelser og fysik.

Banen

Anatomisk Dressur rides på traditionel 20x40 bane med international bogstavmarkering.

Tilgængelige niveauer

Anatomisk Dressur INTRO

Anatomisk Dressur LET

Anatomisk Dressur MIDDEL

Anatomisk Dressur ØVET

Bedømmelse

Se hvordan kriterierne vægtes for den enkelte klasse under beskrivelser og bedømmelser på de næste sider.

Dommer A: Dressur: Kigger på takt og ensartet tempo, tegning og udførelsen af øvelsen, rytterens hjælper og indvirkning, grundform

Dommer B: Anatomi: Kigger på sporing, brug af ryg, hjælpernes effektivitet på bevægelsen, balance og ligevægt, grundform, overordnet flow, muskelsætning og balance i muskelbrug.

Bedømmelse: Dommer A giver individuelle karakterer for hver øvelse og dommer B giver samlet vurdering af biomekanikken.
Der gives point fra 1-10 for hver øvelse. Der kan også gives halve karakterer. Karakteren 1 gives for påbegyndt øvelse uden acceptabel præstation. Karakteren 5 gives for den jævne præstation. Karakteren 10 gives, når hest og rytter i samarbejde opnår en særdeles veludført præstation. Udelades øvelsen gives karakteren 0.

Ved pointsammenlægning omregnes karaktererne til procenter.
For at bestå en øvelse, skal du have 5 point eller der over.

Udstyr

Det foreslås, at ekvipager vælger følgende udstyr:
• Trense med eller uden bid
• God sadel med eller uden bom, men med styrke og aflastning til letridning og/eller let sæde.

Det accepters at der rides med følgende udstyr:
• Cordeo
• Bar ryg
• Almindelig trense med eller uden næsebånd. Dog uden yderste næsebånd
• Bid, tilpasset hesten
• Rebgrime
• Pisk(e)

NB: ved brug af udstyr omkring hestens mule skal dette være passende indstillet ifht. hestens mulighed for at bevæge kæben.

Det forventes at alt udstyret/hjælperne anvendes med en blødhed og finhed så harmonien i helhedsudtrykket bibeholdes.

Regler specielt for INTRO-klasserne

• I INTRO-klassen må du stoppe op og spørge om hjælp. Du må have opråber på. Klassen er helt uden pres og præstation, og du deltager primært for at du og hesten får en god oplevelse og for at få en mulighed for at ‘snuse’ til din valgte disciplin uden pres.
• Du kan KUN deltage i INTRO en gang.
• Fra dommeren får du feed-back og og gode råd i din kritik.
• Der gives ikke karakterer i INTROklasser. Kun feedback.

Hvem må benytte programmerne?

Anatomisk Dressurprogrammerne må som udgangspunkt anvendes af alle både klubber og private stalde. Det anbefales at der benyttes en kvalificeret dommer for at sikre en ens bedømmelse og udvikling af ekvipagerne. Vi rådgiver gerne omkring valg af dommerteam.

Kontakt: Else Dalum (edalum@hotmail.com) eller Pauline Preston (pauline@preston.dk).

August Septimius Krogh