Cordeo

Beskrivelse af Cordeo klasserne

Cordeo klassen tager udgangspunkt i ekvipagens gode samarbejde og positive kommunikation. Der er fokus på, at hesten er afspændt og tilpas, og bruger sin krop på hensigtsmæssig vis (alt efter niveau), dvs. løftet ryg, bæring af egen hals og balanceret i øvelserne. Ydermere ligges der vægt på forståelse af signaler, samhørighed og gensidig respekt.

Cordeo klassen er bygget op om øvelser der kræver stor styreevne fra ekvipagen. Derfor vil ekvipagen bedømmes på deres kommunikation og gensidige respekt i øvelsernes udførelse. Ligeledes vil der bedømmes på hesten forståelse af hjælperne (cordeo, schenkler, pisk, sæde osv.). Det er ikke noget krav, at kommunikationen forgår ved fysisk tag i cordeoen.

Øvelserne i programmet kræver ligeledes godt overblik og god balance fra ekvipagen og derfor er dette også en af de ting dommeren kigger efter når karakteren for øvelsen vurderes.

Ydremere vil der være fokus på at hesten bære sig taktfast, afslappet og fysisk hensigtsmæssigt rundt i de forskellige øvelser. Der vil blive kigget på smidighed, sundt halstræk ud af kroppen, aktiv overlinje og generel tilpashed hos ekvipagen.

Målsætning for klassen

Målet med cordeo klassen er at vise, på de forskellige niveauer, at god og korrekt dressur ikke afhænger af mængden af udstyr, men af ekvipagens forståelse og samarbejde med det valgte udstyr. At hesten forstår rytterens signaler og at hesten, med den øgede frihed, stadig velvilligt samarbejder om de stillede opgaver.

Cordeo klassen vægter konstruktiv feedback højere end point givningen, ligesom rytterens mentalitet, gode situationsfornemmelse og gensidig respekt har afgørende betydning. Der vises hensyn til, at stævnesituationer kan være stressende for hele ekvipagen og at målsætningen for ridtet er individuelt og foranderligt, selv når ridtet er begyndt – altså hvis man har brug for at ride om, få hovedtøj på ol.

Tilgængelige niveauer

Cordeo klasse Let
Cordeo klasse Øvet

Regler

I cordeo klassen er det ikke tilladt at have hovedtøj på. Cordeo type og om cordeo overhovedet er på er valgfrit. Ud over dette er yderligere udstyr valgfrit. Det forventes dog, at rytteren vælger det udstyr hesten og rytteren fungerer bedst med. 

For at holde sikkerheden i top, forventes det at ekvipagen har hovedtøj på mens de er på opvarmningsbanen. Rytteren kan vælge selv at trække hesten banen med hesten i grime/hovedtøj, parkere hesten ved en skammel og tage grimer af, herefter sætte sig op og ride programmet, eller komme ridende ind i hovedtøj og have en hjælper til at tage hovedtøjet af inden programmet påbegyndes.

De generelle regler for påklædning og drescode til DHE Træf er også gældende i cordeo klassen.

Hvem må benytte programmet?

Ønsker man at benytte cordeo programmerne, kan det kun ske i samråd med DHE træf teamet.

Programmerne

Klassebeskrivelse Cordeo klasser

Cordeoklasse program - Let

Cordeoklasse program - Øvet

 

DHE Teamet forbeholder sig ret til ændringer og justeringer i programmet.

August Septimius Krogh