Agility

Beskrivelse af Agility klassen

Agility er en sjov og anderledes måde at udfordre sig selv og sin hest, i et anderledes miljø. En bane bestående af forskellige opgaver der udfordrer ekvipagen både mentalt og fysisk, skal gennemføres fra jorden med hesten ved siden. Opgaverne tager udgangspunkt i opstillede hverdagssituationer og vil stige i sværhedsgrad og udfordringsniveau jo højere niveau der deltages på.
Typiske opgaver kan være broer, vipper, låger, skamler, diverse bom-øvelser, gardiner mm.
Agility er den ideelle udfordring til alle som vil tjekke samarbejdet mellem hest og menneske!

Målsætning for klassen

Agility er inspiration til hverdagen! Formålet er at miljø træne hesten og skabe et så stabilt samarbejde mellem hest og menneske som muligt. I agility ligges stor vægt på at hesten kan flyttes med bløde signaler, og manøvrere let og roligt igennem øvelserne mens den er lydhør over for menneskets signaler.
Der ligges vægt på at opgaverne kan udføres med slapt tov mellem hest og menneske, at hesten er afventende og signalerne mellem de to parter er balancerede og rolige.

Beskrivelse af Agility Run Løs klassen (NY) 

Du kender vores almindelige agility klasser, men nu kommer agility klassen hvor du skal styre hesten igennem forhindringerne uden tov! Vi i DHE træf teamet ønsker at inkludere flere opgavedele i agility konkurrencen hvor der arbejdes uden snor på hesten, derfor udbyder vi i år en hel agility klasse der udføres uden tov, dvs med snor om halsen eller med grime på, så vores deltagere kan komme i gang med at træne.
Denne klasse køres som RUN klasse med 2 heats, hvor sværhedsgraden er hævet en smule i heat 2.
Typiske opgaver kan være broer, vipper, skamler, diverse bom-øvelser, gardiner mm.
Dette er den ideelle udfordring til alle som vil tjekke samarbejdet mellem hest og menneske! Kommer formentlig til at foregå på græs- så få trænet hestens fokus så du kan holde den koncentreret om dig og øvelsen og ikke om at spise græs ;)

Målsætning for klassen

Agility er inspiration til hverdagen! Formålet er at miljø træne hesten og skabe et så stabilt samarbejde mellem hest og menneske som muligt. I agility løs lægges stor vægt på positiv kommunikation mellem hest og handler.
Klassen udføres uden tov på hesten og med begrænset fysisk kontakt. Hesten må gerne bære cordeo og/ eller grime, så man kan få fat på den, hvis den skulle finde på at smutte.
Der lægges størst vægt på tovejs kommunikation mellem hest og handler, dernæst på præcis udførelse af opgaverne.

Tilgængelige niveauer

Agility Barn: 
Til og med 10 år

Hjælper og/eller støtte hest på banen tilladt, oftest på 20x20m bane med 5-10 simple øvelser.

Agility Junior:
Fra og med 11 til og med 13 år

Hjælper og/eller støtte hest på banen tilladt, oftest på 20x20 bane med 7-12 simple øvelser.

Agility Let:
For alle oftest på 20x40m eller større bane, med 6-10 øvelser.

Agility Middel:
For alle oftest på 20x40m eller større bane, med 7-11 øvelser.

Agility Øvet:
For alle oftest på 20x40m eller større bane, med 8-12  øvelser.

Agility Run „BASIC“ og „ADVANCED“:
Åben for alle.

Agility løs run (NY) 

Agility Run er klassisk agility udført på en helt ny måde. Som noget nyt i 2014 har vi valgt at udbyde 2 Agility Run klasser hhv. "BASIC" og "ADVANCED" - og begge i 3 heats. Alle stiller op i samme klasse, og herefter foregår agility som et udskillelses-løb. For hvert ’heat’, bliver et antal sendt videre til næste runde. De 3 der er kommet tættest på, men ikke over, det antal point der skiller 1. og 2. heat, bliver oprangeret i første heat osv.

Der er typisk imellem 6 og 10 forhindringer pr. heat, med stigende sværhedsgrad. Forhindringerne bliver gradvist sværere og sjovere, jo højere heat ekvipagerne kommer op.

Har du tilmeldt dig denne klasse, betaler du kun for en klasse, uanset hvor mange heats du gennemgår.

Regler

Generelle regler for agility: 
Det forventes, at ryttere og handlere udviser et grundniveau der sætter dem i stand til at håndtere hesten på banen, således at hesten mentalt er i stand til at være til stede i gennemførelse af øvelserne.

Ungheste under 3 år stiller altid op udenfor rangering

Udklædning er tilladt. Ja, faktisk opfordrer vi til det.

Specielle regler for Agility Run:
Ungheste må IKKE have en støttehest med på banen i Agility Run.

Børn skal i Agility Run kunne håndtere hesten selv uden ”hjælper” på banen.

I Agility Runs højere heats er der kun en ekvipage på banen ad gangen. Disse gennemføres som de almindelige klasser, med en dommer og en ekvipage ad gangen.

I Agility Run rangeres Open deltagere ikke separat.

Der skal bæres lukket fodtøj til hver en tid!

Yderligere er generelle regler for DHE Træf gældende- læs mere her.
 

DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE:

  • EN EKVIPAGE KAN IKKE DELTAGE I BÅDE BASIC OG ADVANCED
  • DER KAN IKKE VIDEREKVALIFICERES FRA BASIC TIL ADVANCED
  • BASIC: ”Open” deltagere deltager udenfor konkurrencen
    (OPEN er instruktører/professionelle)
  • ADVANCED: her rangeres IKKE særskilt
  • ADVANCED: her kan opgaver med løs hest forekomme i heat 2 , og i heat 3 med løs hest i hele heatet
  • HESTEN må kun starte 5 klasser pr. dag I ALT på tværs af alle konkurrencer til Træffet
  • Starter du agility beregnes denne som en klase pr dag ud af totalen uanset om der viderekvalificeres eller ej. Det samme er gældende for trail
  • I Agility/trail Advanced heat 3 er der kun 1 hest på banen.

Programmerne/Banerne

Banerne offentliggøres på dagene, og for børn og junior offentliggøres dagen før klassens start.

Se PDF med beskrivelse af alle niveauerne i agility her

Se PDF med oversigt over øvelser der kan forekomme i alle niveauerne i agility her

Tips til gennemførelse af Agility

Det er en absolut fordel at hesten er nemt håndterbar, og lydhør overfor mennesket. Øvelser vil forekomme hvor hesten skal reagere på;
fysisk tryk eks. komme frem, bakke, sidelæns, eller flytte enkelte kropsdele som forpart eller bagpart og drivende pres fra afstand i de samme øvelser eller at sende hesten ved at angive en retning og hesten bevæger sig frem, eks ud på en cirkel volte, eller igennem passager.

Der vægtes præcision og mental balance hos ekvipagen.

August Septimius Krogh